image

Silkeborg Kommune – Ejendomme

150 ventilationsanlæg

Transition har arbejdet på at øge energieffektiviteten i udvalgte ejendomme i Silkeborg Kommunes offentlige institutioner ved at energirenovere 150 ventilationsanlæg.

 

Kommunikation og kvalitetssikring er kernen i projektet

Koordinering er en central del af projektet, og kommunikationen derom er ofte en overset, men yderst vigtig faktor for, at et projekt går op i en højere enhed. Transition har bistået med projektledelse og sørger for at kommunikere med alle parter for at sikre overblik samt sikre at tidsplaner bliver overholdt. Det er derfor vigtigt at inddrage både bygningens brugere, håndværkere, teknisk service, personale samt kommunen og energirådgivere.

 

Derudover har Transition også kvalitetssikret ventilationsanlæggene med henblik på at garantere at selve optimeringen eller udskiftningen samt de nye anlæg lever op til Silkeborg Kommunes beskrivelse af standarder.

 

Decentral overvågning skal lette ressourcerne

Alle ventilationsanlæg skal som minimum have installeret elektronisk styring. Dette resulterer i en hurtig og effektiv selvstyring af anlæggene, som i fremtiden skal lette ressourcerne og bidrage til energibesparelserne.

 

Samspil mellem alle parter

Projektet består af tre vigtige parter. Silkeborg Kommune tager selv stor del i projektet som bygherre, entreprenører står for den praktiske del, hvor Transitions vigtigste opgave er at bistå med kvalitetssikring og projektledelse.

 

Det overordnede formål med projektet er at sikre at alle ventilationsanlæg kommer til at køre mere energieffektivt med henblik på at sikre mere komfort for brugerne samtidig med, at der opnås betydelige energibesparelser.

 

Den overordnede proces: