image

Energirådgivning med større effekt

I Transition har vi igennem det sidste halvandet år, lavet en stor undersøgelse af hvilken betydning opfølgning har i en rådgivningsproces, hvordan sprogbruget påvirker rådgivningen og hvilke typer af personer vi egentlig rådgiver og deres forskellige motivationer for at energirenovere.

 

Vi besøger hvert år 100 vis af boligejere, og rådgiver 1.000 vis over mail og telefon samt på borgermøder landet rundt.

 

 

Luise Møller Johansen, Energiantropolog i Transition

 

 

 

Vores undersøgelse har taget udgangspunkt i 80 boligejere, hvor halvdelen har modtaget opfølgende rådgivning flere gange i løbet af et år, og den anden halvdel ikke har modtaget yderligere rådgivning end deres første henvendelse.

 

Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med energistyrelsen og er endt ud i tre større rapporter, hvor af nogle enkelte udpluk fra pointerne er indsat herunder.

 

 

Opfølgende rådgivning

“Jo tættere borgeren er på implementering af projektet, jo større teknisk indsigt bør rådgiveren, der udfører den opfølgende rådgivning, som regel have. Derfor kan små ”puf” som blot påmindelser over e-mail fungere, hvis borgeren kun knap er kommet igennem en indledende indsigtsfase endnu, mens der senere i processen kan være brug for en mere specifik rådgivning samt dybere indsigt i teknikaliteterne i projektet.”

 

 

Sproganalyse

“Selvom varmepumper i højere og højere grad er en kendt varmekilde, som borgerne har tillid til som en effektiv varmekilde, er der forvirring omkring de forskellige typer af varmepumper, som kaldes alt fra luft-ventilator til pumpe-varme. Når der er forvirring fra borgernes side, bør der være konsistens i ordvalget fra rådgiverens side, så fx luft-vand-varmepumper ikke i flæng bliver kaldt luft-vand-anlæg eller lignende.”

 

 

 

Personaanalyse

Der er i materialet identificeret 6 personaer, der er kendetegnet ved forskellige renoveringspraksisser. Renoveringspraksisserne er et resultat af borgernes forskelligartede motivationsfaktorer, barrierer og livscyklusser.

Personaerne er:

 

1. Den travle borger:
Der har meget lidt tid til renoveringer, ofte står med akutte reparationer, og hurtigt tager rådgivers ord for gode varer, da der ikke bruges tid på research. Den knappe ressource ”tid” præger gruppen, der særligt indeholder småbørnsfamilier.

 

2. Den sparsommelige borger:
Der ofte ender i lange gør-det-selv-projekter af økonomiske årsager. De kan være relativt grundige i tilbudsindhentning og research, men udfører helst så meget som muligt selv, selvom de kan blive usikre i processen. Den knappe ressource ”penge” præger typen – de vil i hvert fald gerne udnytte deres ressourcer optimalt. Unge børnefamilier ender også ofte i denne gruppe, ligesom borgere, der har gennemgået store omvæltninger, der har påvirket økonomien (mistet job mv.).

 

3. Den ordentlige borger:
Der gerne vil have alting fremstår velholdt, og som derfor laver løbende renoveringer. De går gerne med ”livrem og seler”, dog uden at fråse. Den ordentlige borger er grundig, og nøgleord er tryghed og komfort, hvorfor der er en vis skepsis overfor nye løsninger. Typiske ”ordentlige borgere” kan være det ældre ægtepar, der har boet i deres hus i mange år.

 

4. Verdensborgeren:
Der er et fællesskabsorienteret menneske, som går op i miljø, ansvarlighed og fleksibilitet. De går gerne på kompromis med komfort eller økonomi for de energivenlige løsninger. Selvom Verdensborgeren ikke er materialistisk, kan de godt gå op i æstetik og design. De vil derfor sætte pris på, at løsninger er gennemtænkte, både i forhold til æstetik og miljø. Typen er typisk borgere med et vist økonomisk overskud samt fx personer i alternative boformer.

 

5. Handymanden:
Der ser huset som et hobbyprojekt og konstant har projekter i gang. Han er meget
praktisk/teknisk anlagt, stoler på sine egne færdigheder, og kan godt lide at ”springe ud i det”, uden alt nødvendigvis skal researches først. Han søger viden hos venner og bekendte, og nøgleord er selvforsyning, optimering af driftsøkonomi og kreativitet. Handymanden har ofte en håndværksmæssig uddannelse, eller har oparbejdet den store know-how gennem mange år med renoveringsprojekter i huset, som han nødigt flytter fra.

 

6. Konkurrencemennesket:
Der på mange måder er en frontløber, der vil ”vinde”: han jagter de ekstreme løsninger og det mindst mulige energiforbrug. Han er ikke bleg for at bygge nyt ”nulenergi-hus” for at få sine ønsker opfyldt – heller ikke flere gange i livet, som behovene ændrer sig. Han har generelt let ved at sætte sig ind i nye ting, og vælger ofte selv at være tovholder på større renoveringsprojekter, da han kan lide at have overblikket, men hyrer de rette håndværkere til at udføre arbejdet for ham. Han kan være en livsnyder, der tiltrækkes af det ekstraordinære og den gode historie, ligesom han lægger vægt på eksklusivitet.

 

 

 

Line Nørmark, energirådgiver i Transition