image

Heatplan – konceptudvikling

 

Konceptudvikling af termisk smart-grid for Heatplan

Heatplan har udviklet et termisk smart-grid, som gennem et net af lodrette
jordvarmeboringer forsyner borgere med fjernvarme og -køling gennem et fælles
distributionsnet, hvor der ikke er adgang til det offentlige fjernvarmenet. Konceptet er det
første af sin slags, der direkte tilbyder off-grid, lavtemperatur fjernvarme til borgere.
Konceptet er under udarbejdelse, med flere forestående planlagte demonstrationssites.

 

 

Transition agerer tovholder mellem alle parter

Projektet har foregået i et samarbejde mellem DTU, Alexandrainstituttet og Heatplan. Her var
Transitions vigtigste opgave at agere tovholder mellem alle parter. DTU’s opgave var at
udarbejde et dimensionerings værktøj, hvor Alexandrainstituttet stod for at lave
antropologiske screeninger på brugerplan. Transitions primære opgave som tovholder er
derfor vigtig for at der bliver kommunikeret tilstrækkeligt mellem alle i samarbejdet, samt at
sikre en effektiv, løsningsorienteret arbejdsproces.

 

Undersøgelse af potentiale

Udover at agere tovholder har Transitions opgave også været at kvalitetssikre på projektet
samt at udarbejde præsentationsmateriale. Transition har samlet alt i en vækstplan, som har
fokus på konceptudvikling gennem DTU’s arbejde, Alexandrainstituttets arbejde med
kvalitative interviews af kunder samt på præsentationsmaterialet udviklet af Transition, som
skal benyttes til markedsføring af konceptet.

Fordele ved lodrette jordvarmeboringer

Lodrette jordvarmeboringer optager mindre plads end til horisontale, så flere borgere kan
forsynes med bæredygtig fjernvarme på meget mindre plads. Udover at kunne forsyne
boliger med fjernvarme, kan systemet også fungere som fjernkøling af eksempelvis
servercentre.